Farlig manuel håndtering (risikovurdering + forebyggelse)

Brug af ergonomisk løfteudstyr som en forebyggende foranstaltning kan ofte være omkostningseffektivt og give yderligere fordele.

Forståelse af kategorierne af manuel håndteringsrisici

I bund og grund er manuel håndtering en ret væsentlig årsag til arbejdsbetinget dårligt helbred. Adskillige risikofaktorer gør manuel håndtering af emner farlige og øger risikoen for skader. Disse faktorer kan kategoriseres i; belastningen, opgaven, miljøet og individet.

Belastningen

• Vægt: Belastninger, der overstiger 20 til 25 kg, er generelt for tunge til at blive løftet sikkert af de fleste personer.  
• Størrelse: Store og uhåndterlige belastninger, som ikke kan bæres tæt på kroppen, forårsager muskeltræthed, især hvis de håndteres gentagne gange inden for kort tid.  
• Grebsbesvær: Genstande, der er svære at gribe, øger risikoen for ulykker på grund af glidning.  
• Rækkeviddebesvær: At bøje eller dreje kroppen for at nå en tung genstand kan medføre rygskader.  
• Ubalance: Ujævnt balancerede belastninger fører til ujævn muskelbelastning, især når belastningens tyngdepunkt ikke er justeret med arbejderens.  

Opgaven

• Anstrengelse: Opgaver, der er overdrevent anstrengende eller udføres i længere perioder uden tilstrækkelig restitutions tid, udgør risici.  
• Ubehagelige bevægelser eller stillinger: At bøje eller dreje overkroppen, række ud, løfte arme eller holde belastninger væk fra kroppen kan forårsage belastning.  
• Gentagen håndtering: Hyppig gentagelse af belastningshåndtering kan bidrage til muskuloskeletale lidelser.

Arbejdsmiljøet:

• Utilstrækkelig plads: Begrænset plads til manuel håndtering kan resultere i anstrengte kropsstillinger og ubalancer i belastninger.  
• Gulvforhold: Glatte, ujævne eller ustabile gulve øger risikoen for ulykker.  
• Temperaturudsving: Varme forårsager træthed og sved, hvilket gør det sværere at holde på genstande og kræver mere kraft. Kolde miljøer kan føre til følelsesløse hænder, hvilket nedsætter grebstyrken.  
• Dårlig belysning: Utilstrækkelig belysning øger risikoen for ulykker under håndtering af belastninger og tvinger arbejderne til at indtage ubehagelige kropspositioner for at kompensere for reduceret synlighed.

Individuelle og livsstilsfaktorer inklusive:

• Fysiske evner: Faktorer som vægt, højde og styrke påvirker evnen til at håndtere belastninger sikkert.  
• Alder: Risikoen for lænderygsmerter stiger med alderen og antallet af arbejdede år. Den første opståen af lændesmerter sker typisk ved 30-års alderen.  
• Erfaring og træning: Mangel på erfaring og træning kan bidrage til forkert manuel håndteringsteknik.  
• Tidligere medicinsk historie: Forudgående helbredstilstande kan øge sårbarheden over for arbejdsrelaterede skader ved manuel håndtering.  
• Livsstil og vaner: Faktorer som rygning og en stillesiddende livsstil påvirker den generelle sundhed og kan forværre risiciene forbundet med manuel håndtering.

Hvad er en manuel risikovurdering?

Arbejdsgiverne er forpligtet til at vurdere de sundheds- og sikkerhedsrisici, der følger af arbejdsrelaterede opgaver, såsom manuel håndtering. En risikovurdering er en omhyggelig undersøgelse af, hvad der på arbejdspladsen potentielt kan forårsage skade på de personer som arbejder der.

Efter denne vurdering kan det besluttes om der er taget tilstrækkelige forholdsregler, eller om det er nødvendigt at gøre mere for at forhindre disse risici. Udfordringen er at eliminere eller i det mindste reducere. risikoen for de ulykker, skader eller dårligt helbred, som kan opstå som følge af de farlige manuelle opgaver

Gennemførelse af en risikovurdering på arbejdspladsen

At gennemføre en omfattende risikovurdering har mange fordele for virksomheder. Disse omfatter reducerede omkostninger på grund af forbedret produktivitet og mindre sygefravær blandt medarbejdere. Det Europæiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen giver en nyttig nyttig tjekliste til at identificere højrisiko-manuel håndtering

1. Identificer farer: Undersøg arbejdspladsen omhyggeligt for at identificere potentielle farer relateret til manuel håndtering. Dette inkluderer at analysere lasten, opgaven, miljøet, de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, der kræves for at udføre forskellige opgaver, samt de individuelle faktorer, der blev diskuteret tidligere.
2. Vurder risici:Vurder sandsynligheden og alvoren af de identificerede farer. Bestem risikoniveauet for hver fare og prioriter dem baseret på potentialet for skade.
3. Implementer kontrolforanstaltninger: Udarbejd en plan for at kontrollere og minimere risiciene. Start med foranstaltninger, der eliminerer eller reducerer manuel håndtering så meget som muligt. Overvej opgaveomlægning, automatisering eller mekanisk løfteudstyr for at aflaste belastningen på medarbejderne. Implementer tekniske foranstaltninger som vakuumløftere, hejseværk og vogne for at forbedre ergonomi og sikkerhed.
4. Overvåg og gennemgå: Overvåg regelmæssigt effektiviteten af kontrolforanstaltningerne og juster dem efter behov. Gennemfør periodiske vurderinger af risikovurderingen for at sikre, at den forbliver aktuel og afspejler eventuelle ændringer på arbejdspladsen.

Hvad kan jeg gøre for at forhindre risici ved farlig manuel håndtering?

Efter afslutning af risikovurderingen bør der laves en liste over kontrolforanstaltninger i prioriteret rækkefølge. Følgende kontrolforanstaltninger kan træffes for at forhindre manuel håndteringsrisici på arbejdspladsen:

• Eliminering af manuel håndtering: Overvej om arbejdet kan tilrettelægges på en måde, så at man undgår eller i det mindste reducerer manuel håndtering. Undersøg muligheden for at re-designe opgaver eller bruge motordrevet eller mekanisk håndteringsudstyr, såsom gaffeltrucks eller transportbånd.
• Tekniske foranstaltninger: Når manuel håndtering er uundgåelig, bør automatisering samt løfte- og transportudstyr prioriteres. Ergonomiske løftehjælpemidler som vvakuumløftere, taljer, containeraflæssere og løftevogne   kan markant reducere risikoen for skader. Disse omkostningseffektive foranstaltninger tilbyder forskellige fordele, herunder forbedret produktivitet, reducerede omkostninger til medarbejderomsætning og øget fleksibilitet i arbejdsstyrken.
• Organisatoriske foranstaltninger: Hvis eliminering eller tekniske foranstaltninger ikke er mulige, bør fokus være på at forbedre arbejdsforholdene for at reducere risici. Arranger materialer på en måde, der minimerer rækkeafstand eller bøjningsbehov. Tildel tunge eller hyppige opgaver til flere medarbejdere for at fordele belastningen. Opfordr til pauser og opgavrotation for at forhindre træthed under manuel håndtering.
• Information og træning: Informér og træn medarbejderne ordentligt om de potentielle risici ved manuel håndtering. Lær dem, hvordan de kan genkende og undgå disse risici. Giv omfattende træning i korrekt brug af udstyr og sikre håndteringsteknikker.

Implementer omkostningseffektive forebyggende foranstaltninger tilpasset din industri. Dette vil reducere risiciene forbundet med farlig manuel håndtering. En grundig risikovurdering bør tage højde for lasten, opgaven, miljøet og individuelle faktorer. Dette vil skabe et sikrere og sundere arbejdsmiljø..

Husk, at brugen af ergonomisk løfteudstyr ikke kun beskytter medarbejdernes sundhed, men også øger produktiviteten og reducerer omkostningerne. For mere information om udfordringer ved manuel håndtering og ergonomiske løfteløsninger specifikt for din industri, henvises til de medfølgende ressourcer.

Det er essentielt at prioritere forebyggelse af farlig manuel håndtering. En korrekt risikovurdering og implementering af forebyggende foranstaltninger er nødvendige for dette. Dette vil føre til et sikkert og produktivt arbejdsmiljø.

Arbejdsgivere kan reducere risikoen for arbejdsrelaterede muskel- og skeletlidelser ved at tilbyde de nødvendige værktøjer og træning. Dette vil skabe et sundere arbejdsmiljø for deres medarbejdere.