Farlig manuel håndtering (risikovurdering + forebyggelse)

I bund og grund er manuel håndtering en ret væsentlig årsag til arbejdsbetinget dårligt helbred. Adskillige risikofaktorer gør manuel håndtering af emner farlige og øger risikoen for skader. Disse faktorer kan kategoriseres i; belastningen, opgaven, miljøet og individet.

I denne artikel vil du få mere indsigt i ovenstående kategorier. Vi vil også guide dig gennem nogle nemme trin som du kan følge når du opretter en risikovurdering på den manuelle håndtering. Desuden er der inkluderet en lille nyttig tjekliste til at komme i gang.

En risikovurdering er en omhyggelig undersøgelse af hvad der potentielt kan forårsage skade på de personer som findes på arbejdspladsen. Med den i hånden kan der træffes de nødvendige foranstaltninger til at forbundre og undgå disse risici. Forebyggende foranstaltninger, såsom brug af ergonomiske løfteudstyr, kan ofte være omkostningseffektive og gavnlige for medarbejdernes trivlsen & sikkerhed, men også ud fra et produktionsmæssigt perspektiv.

Hvorfor er manuel håndtering risikoforebyggelse vigtig?

Selvom teknologiske fremskridt har gjort nogle arbejdsmiljøer mindre afhængige af manuel håndtering så kræver mange job stadig at arbejdere løfter og flytter tunge genstande. Arbejdsrelaterede muskuloskeletale lidelser (MSD’er) forårsaget af manuel håndtering er blandt de hyppigst rapporterede årsager til tabt eller begrænset arbejdstid. Ifølge Bureau of Labor Statistics (BLS) i 2013 udgjorde MSD-tilfælde 33 % af alle arbejdsskader og sygdomstilfælde.

Oftest er MSD’er resultatet af mange gentagne og moderate kraftanvendelser over en længere periode. Forebyggelse er afgørende for at undgå denne type MSD-lidelser

Hvad er de vigtigste risikofaktorer ved manuel håndtering?

Manuel håndtering på arbejdspladsen involverer enhver transport eller understøttelse af en last af en eller flere arbejdere. Dette omfatter løft, sænkning, træk, skub, bæring eller flytning af en last. Der er flere risikofaktorer som gør manuel håndtering af byrder farlig og øger risikoen for skader.

To grupper af skader er ofte forbundet med manuel håndtering:

1. Den første omfatter snitsår, brud osv. på grund af pludselige eller uventede hændelser såsom ulykker.
2. Den anden omfatter skader på kroppens muskuloskeletale system (MSD’er). Dette er et resultat af gradvist og kumulativt slid gennem gentagen manuel håndtering.

Forebyggelse er afgørende, når det kommer til arbejdsrelaterede MSD’er på grund af manuel håndtering. Disse lidelser kan have alvorlige konsekvenser for arbejderne og kan begrænse deres evne til at udføre en bred vifte af arbejds- og fritidsaktiviteter for at minde om deres liv. Risikoen for løft eller flytning af last kan være forbundet med alle typer af muskel- og skeletbesvær. Jo flere arbejdere bliver eksponeret (i længere perioder eller højere procentdel af deres arbejdstid), jo større er sandsynligheden for, at de indberetter en MSD-klage.

Arbejdsrelaterede rygsmerter er den mest almindelige MSD forårsaget af manuel håndtering af belastninger. Omkring en fjerdedel af de europæiske arbejdstagere lider af rygsmerter, hvilket topper listen over alle rapporterede arbejdsrelaterede lidelser. Der er flere risikofaktorer, der gør manuel håndtering af belastninger farlig og øger risikoen for skader i bevægeapparatet. Disse kan kategoriseres som følger:

Belastningen er:

• For tung: Der er ingen nøjagtig vægtgrænse for sikker manuel håndtering, men en vægt på 20 til 25 kg er tung at løfte for de fleste.
• For stor: Hvis belastningen er stor og ikke kan løftes eller bæres tæt på kroppen, bliver musklerne hurtigere trætte. Især hvis belastningen håndteres flere gange på en time.
• Svær at gribe om: kan resultere i, at genstanden glider, hvilket forårsager pludselige bevægelser af lasten og øger risikoen for ulykker.
• Svær at nå: Hvis lasten er svær at nå og kræver, at arbejderen bøjer eller vrider overkroppen, mens han løfter, kan rygsøjlen let komme til skade.
• Ubalanceret: resulterer i ujævn belastning af muskler på grund af, at tyngdepunktet af belastningen er væk fra midten af ​​arbejderens krop.
• Af en form eller størrelse, der begrænser arbejdernes udsyn: øger risikoen for at snuble, falde eller kollision.

Opgaven:

• At være for anstrengende, f.eks. udføres for ofte eller i lange perioder med utilstrækkelig restitutionstid.
• Indeholder akavede bevægelser eller stillinger, f.eks. bøjet eller snoet krop, overrækkende, hævede arme eller holder last væk fra kroppen.
• Indeholder en gentagen belastning.

Arbejdsmiljøet:

• Manglende plads ved manuel håndtering kan føre til anstrengende kropsstillinger og farlig ubalance i belastningerne.
• Hvis du har glatte ujævne eller ustabile gulve, så kan det øge risikoen for ulykker.
• Har ekstreme temperaturer. Varme får arbejderne til at føle sig mere trætte, og sved gør det sværere at holde på genstande, hvilket resulterer i, at der skal bruges mere kraft. Kulde kan resultere i følelsesløse hænder, hvilket gør det mere vanskeligt at gribe fat i genstande.
• Dårlig belysning kan øge risikoen for ulykker ved håndtering af last. Det kan også tvinge arbejdere i akavede kropsstillinger for at prøve at se klart, hvad de laver.

Individuelle og livsstilsfaktorer inklusive:

• Fysiske evner såsom vægt, højde og styrke.
• Alder – risikoen for lænderygsygdomme stiger med alderen og med antallet af år på arbejde. Det første tilfælde af lændesmerter opstår ofte i 30-årsalderen.
• Mangel på erfaring eller uddannelse.
• Tidligere sygehistorie.
• Livsstil og vaner f.eks. rygning og mangel på motion.

Hvad er en manuel risikovurdering?

Arbejdsgiverne er forpligtet til at vurdere de sundheds- og sikkerhedsrisici, der følger af arbejdsrelaterede opgaver, såsom manuel håndtering. En risikovurdering er en omhyggelig undersøgelse af, hvad der på arbejdspladsen potentielt kan forårsage skade på de personer som arbejder der. Efter denne vurdering kan det besluttes om der er taget tilstrækkelige forholdsregler, eller om det er nødvendigt at gøre mere for at forhindre disse risici. Udfordringen er at eliminere eller i det mindste reducere risikoen for de ulykker, skader eller dårligt helbred, som kan opstå som følge af de farlige manuelle opgaver.

En god risikovurdering kan faktisk komme virksomhederne til gode ved at reducere omkostningerne ved tabt produktion og sygefravær. Det Europæiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen tilbyder en nyttig tjekliste for at hjælpe med at udføre en risikovurdering.

Hvad kan jeg gøre for at forhindre risici ved farlig manuel håndtering?

Efter afslutning af risikovurderingen bør der laves en liste over kontrolforanstaltninger i prioriteret rækkefølge. Følgende kontrolforanstaltninger kan træffes for at forhindre manuel håndteringsrisici på arbejdspladsen:

Eliminering af manuel håndtering

Overvej om arbejdet kan tilrettelægges på en måde, så at man undgår eller i det mindste reducerer manuel håndtering. Undersøg muligheden for at re-designe opgaver eller bruge motordrevet eller mekanisk håndteringsudstyr, såsom gaffeltrucks eller transportbånd.

Tekniske foranstaltninger

Hvis manuel håndtering ikke kan undgås, bør automatisering og brug af løfte- og transportudstyr overvejes. Eksempler på ergonomiske løfteanordninger omfatter vakuumløftere, hejser og vogne.

Disse forebyggende foranstaltninger kan ofte være omkostningseffektive. Fordelene ved at bruge ergonomiske løftehjælpemidler omfatter:

• Forbedret/vedligeholdt produktivitet
• Reducerede omkostninger til medarbejderomsætning
• Øget arbejdsstyrkes fleksibilitet
• Reduktion af skader og dårligt helbred blandt arbejderne

Organisatoriske foranstaltninger

Bør kun overvejes hvis fjernelse eller tekniske foranstaltninger ikke er mulige. Disse tiltag omfatter forbedring af forholdene på arbejdspladsen for at reducere risici, f.eks. planlægge opbevaring af materiale tæt på det sted hvor det behandles. Sikre at de materialer der skal løftes manuelt er placeret på en måde, så at rækkevidde eller bøjninger der begrænses for medarbejderen.

Hyppige eller tunge opgaver bør udføres af flere personer. Hvis det er muligt, bør mængden, der håndteres, reduceres, og belastningen opdeles i mindre enheder. Den tid en arbejder bruger på at udføre manuelle håndteringsopgaver bør forlænges med pauser eller ved at veksle med andre opgaver.

Levere information og uddannelse til arbejdere

Skal medarbejderen udføre manuelt arbejde, så skal du sørge for at informere dem om de potentielle risici og hvordan de genkendes og undgås. Arbejdstagere skal også modtage passende træning i brugen af ​​udstyr og korrekte håndteringsteknikker.

Omkostningseffektive forebyggende foranstaltninger til din branche

Når man vurderer arbejdspladsrisici forbundet med manuel håndtering, så er det vigtigt at tage højde for de forskellige aspekter af belastningen, selve opgaven, miljøet og individet. Efter at have foretaget en risikovurdering efter vores enkle fire-trins guide, kan de nødvendige forebyggende foranstaltninger træffes.

Forebyggende foranstaltninger, såsom brug af ergonomisk løfteudstyr, kan ofte være omkostningseffektive og give fordele såsom forbedret produktivitet og reducerede omkostninger til medarbejderomsætning. Mere om manuelle håndteringsudfordringer og ergonomiske løfteløsninger til din branche er her.