En løsning på dilemmaet ved containerlosning
(del 2)
TAWI Mobil højfrekvensløfteren bruger vores testede vakuumteknologi, hvilket tilføjer fleksibilitet til containertømningsdilemmaet.
TAWIs løsning til losning af containere
Vi offentliggjorde for nylig den første del af denne artikel om logistikbranchens største udfordringer inden for containerlæsning og -losning.
Som en fortsættelse vil vi gerne introducere den nye, mobile højfrekvente løfter fra TAWI (MHL). Skub den op på en palleløfter, flyt den ind i din container, sæt strøm til den, og så kan du begynde at losse øverst fra stakken med et forsigtigt tryk på et ergonomisk greb.
Den mobile højfrekvente løfter bruger TAWIs gennemtestede vakuumteknologi til at gribe fat i gods og slippe det på en palle eller et transportbånd.
Vores salgschef for Norden, Anders Knapasjö, har været dybt involveret i udviklingen af denne løsning. Her kan du læse hans svar på vores spørgsmål fra et interview:
Hvilket er det største problem, den mobile højfrekvente løfter bidrager til at løse?
Selve formålet med enheden er i sig selv ret enkelt: Dens funktion er at løfte gods fra en container eller trailer over på et transportbånd eller en palle.
Den mobile højfrekvente løfter fjerner 90 % af de problematikker, som er forbundet med losning af gods på op til 50 kg. Den er meget alsidig. Du kan montere flere sugeaggregater, hvilket gør det muligt at løfte en lang række forskelligartet gods. Denne plug and play-maskine skal blot tilsluttes en ekstern strømforsyning, og så er du i gang. Det er en fleksibel løfteløsning som kan placeres på en palleløfter og flyttes fra sted til sted, så denne ene maskine kan betjene et helt lager – du behøver ikke at installere en ved hver port.
Hvorfor har ingen gjort sådan noget før?
Problemet har altid været de trange forhold inde i containere. De måler kun 2,4 m fra gulv til loft.
De fleste løftemaskiner kræver betydelig frihøjde over det gods, som skal løftes, hvilket gør det umuligt at løfte gods, der er placeret højt oppe i containeren. Det har vi løst med et patenteret “albue”- og hjulsystem, som vender det meste af stålvakuumrøret 90° fra lodret til vandret. Denne løsning betyder, at den mobile højfrekvente løfter kan nå op til de højeste løftepunkter i en container. Intet andet produkt på markedet kan gøre dette.
Hvor let er den at bruge?
Brugervenlighed er helt afgørende. Både i forhold til at lære maskinen at kende og til at vide, hvornår den med fordel kan tages i brug. Den mobile højfrekvente løfter er ekstremt brugervenlig, hvilket betyder, at det kun tager et par minutter at lære at bruge den effektivt. Der er ét greb til at flytte gods op og ned med, og et andet til at slippe godset med igen.
Kan den kun bruges til losning?
Nej. Hidtil har vi kun talt om at bruge MHL inde i en container. Men når den er tømt, ønsker du måske at flytte godset fra en palle til en anden. Så kan du bruge den til at løfte det op og placere det et andet sted. Måske har du brug for at ompakke gods et sted inde i terminalen – her kan du også bruge vores mobile højfrekvente løfter. Denne mobile maskine kan således medvirke til, at I helt kan undgå manuelle løft inde i terminalen, hvilket gør den nem at tilpasse i et hurtigt skiftende miljø med høje produktionskrav.
Er denne løfteløsning lige så hurtig som en person?
Forskellen er, at maskinen kan opretholde det samme tempo gennem en hel arbejdsdag, hvor en person over tid vil sænke farten og have behov for at hvile sig. Så hen over et helt arbejdsskift er den mobile højfrekvente løfter hurtigere end en person. Generelt vil manuel håndtering være hurtigere end at bruge mekanisk hjælp i løbet af den første time eller deromkring. Men i den tredje time er begge metoder lige hurtige. Efter tre til fire timer slår maskinen personen hver gang, fordi den aldrig bliver træt. Dette er ret afgørende, fordi hastighed er alfa og omega i logistikbranchen.
Hvad vil det betyde for en virksomhed at bruge denne nye løsning?
Afhængigt af hvad du skal løfte, så kan den mobile højfrekvente løfter gøre et topersoners løft til et enpersons løft. I denne forbindelse er et bedre investeringsafkast selvskrevet. I nogle lande, såsom i USA, kan der eventuelt være nogle forsikringsmæssige anliggender, der har stor betydning, da de ikke har det samme sundhedsvæsen som i Vesteuropa. Logistikvirksomhederne skal derfor betale høje forsikringspræmier, men hvis de kan fortælle forsikringsselskabet, at de har et løftehjælpemiddel, som fjerner risikoen for arbejderne, så kan dette i høj grad bidrage positivt til investeringsafkastet.
Men der kan høstes flere effektivitetsmæssige gevinster ved at gå væk fra manuel losning. Personaleomsætningen falder dramatisk, mens en stor, ny rekrutteringspulje åbner sig, fordi alle kan løfte hvad som helst med vores produkt, uanset om de er gamle eller unge, mænd eller kvinder, store eller små.
MHL betyder også, at du kan arbejde i timevis i samme tempo. Det er derfor muligt at beregne mere rationelt, hvor lang tid bestemte opgaver vil tage, og hvor mange ressourcer du skal bruge for at udføre dem. Det betyder tillige, at du kan planlægge meget mere præcist, hvilket giver en mere effektiv varestrøm ind i terminalen og ind på lageret. Det handler om at gøre logistikken så problemfri og forudsigelig som muligt. Det har en positiv indvirkning på mange områder og rækker langt ud over blot at løfte inde i containeren. Det bliver pludselig nemmere at allokere ressourcer såsom mennesker, gaffeltrucks og så videre. Det giver en dominoeffekt i hele virksomheden.
Så MHL kan klare alt bortset fra at lave kaffe?
Enhver maskine har sine begrænsninger. Der er mange udfordringer i logistikbranchen, og MHL vil ikke være det rigtige valg til alle opgaver. Her er nogle ting, du skal være opmærksom på:
- Det er urealistisk at forvente, at denne enhed kan løfte alt. Den kan håndtere 80-90 % af godset, men den kan ikke løfte alt.
- Afhængigt af godset og måden det er pakket på, så kan det øverste lag i containeren være et problem. Hvis containeren er proppet til loftet, kan du være nødt til at fjerne det øverste lag manuelt, før MHL kan overtage.
- Når den er strakt helt ud, er armen 2 m lang og kan rotere 360 grader, hvilket betyder, at du maksimalt kan nå 4 m omkring. Med et kransystem fastgjort til lagerets loft, kan du løfte godset helt op til 10 m.
- Nogle gange vil et fastgjort kranvakuumløftesystem være mere effektivt i det lange løb til en bestemt opgave. Hvis du for eksempel har et fast transportbånd på lageret og sorterer fra båndet til paller, så har MHL sandsynligvis ikke den nødvendige rækkevidde. MHL er en fleksibel løsning til virksomheder, som har brug for en mobil løsning, der kan flyttes rundt og løfte fra flere forskellige steder.
En løsning på dilemmaet med containerlosning
Den mobile højfrekvente løfter er allerede tilgængelig på markedet nu.
Selvom vi ikke kan nævne specifikke kunder, så samarbejder TAWI med alle de store logistikvirksomheder globalt, og de bruger allesammen allerede denne maskine. Disse virksomheder ændrer konstant på deres logistikinfrastruktur for at opfylde kundernes behov. Med TAWIs mobile højfrekvente løfter tager du bare en palleløfter og flytter den rundt. Det er ofte bedre at have to eller tre MHL-enheder end at have ét fast kransystem. Teknologien er baseret på et gennemtestet koncept, som er yderst pålideligt.
“Det kan fremstå, som om vi siger, at denne ene enhed kan klare alt, men der er mange udfordringer inden for logistik,” siger Anders Knapasjö.”
I et større perspektiv forsøger vi som virksomhed at forbinde punkterne inden for matrixen af logistiske udfordringer. TAWI har et bredt udvalg af smarte vakuumløfteløsninger, som kan gøre dette. Sammen med vores kunder forsøger vi hele tiden at udvikle nye løsninger for at sætte flueben ved så mange punkter i matrixen som muligt. Med den højfrekvente løfter dækker vi adskillige rækker og kolonner i matrixen. Vi ser det som starten på en ny generation af mekaniske hjælpemidler, der kan løse de komplekse problemstillinger, som blev identificeret ovenfor. ”
Hvis du vil vide mere om dette emne, kan du læse første del af dette interview her.
relateret indhold
De største logistikproblemer i 2025
Sammenligning af de bedste ordreplukker- og LLOP-produkter på markedet
I logistiksektoren er det afgørende at vælge den rigtige ordreplukker og LLOP for at opnå maksimal effektivitet og produktivitet. Det globale marked byder på en lang række ordreplukkere til at imødekomme forskellige driftsmæssige behov.
Kontakt os når som helst. Vi er klar til at hjælpe dig.
Har du brug for svar med det samme, så ring til os på tlf. 86172266
Angiv hvad du vil løfte med mål og vægt, arbejdsområde og løftehøjde for at få så præcis et tilbud som muligt.
Are you unsure?
Call us at 86 17 22 66 for advice