Losning af løst lastede containere: Effektivitetsudfordringen

Logistik

Problemet med tømning af containere, der er stablet højt med forbrugsvarer, er så kæmpestort, presserende og centralt for verdenshandlen efter coronapandemien gjorde sit indtog, at virksomheder ser sig tvunget til at finde nye løsninger.

Et eksempel er ansættelse af rumænske skovhuggere. En af Sveriges førende gør det selv-kæder har fundet ud af, at disse skovhuggere fra Østeuropa udgør en kilde til energisk arbejdskraft til en attraktiv pris.

Denne virksomhed er ikke alene om at ty til løsninger i gråzonen af arbejdsmarkedet. Losning af containere er et barskt, hårdt arbejde og et af de få virkelig arbejdsintensive aspekter af den moderne økonomi. På grund af de mange forskellige typer gods, der skal håndteres, og de mange forskellige forhold, som disse varer kan findes under, er de eneste to processer, der i dag fortsat kræver manuelt arbejde inden for logistik, lastning og losning af containere.

Håndtering af boomet i e-handlen

Men det er alligevel disse store stålkasser, som holder hjulene i verdensøkonomien i gang. Containere har i langt større grad end alle handelsaftalerne sat skub i globaliseringen i løbet af de seneste 50 år. Antallet af containere i den globale handel er tredoblet siden midten af 1990’erne, og nåede op på 152 millioner i 2019. Og vi har ikke set toppen af isbjerget endnu.

Et stort fragtskib med containere
Fragtskib med containere på vej ind i en industrihavn.

Over hele verden forbereder virksomheder sig på at kunne håndtere boomet i e-handlen, som blev drevet af coronapandemien. Forsyningskæden er som aldrig før oversvømmet af containere med alt fra dæk, fitnessudstyr, hårde hvidevarer, elektronik, tøj og vin.

Så hvis losningsprocessen blev effektiviseret, kunne det frigøre en stor ny værdikilde for distributionscentre, tredjepartslogistikoperatører (3PL) eller faktisk enhver virksomhed, der er afhængig af at få et stort antal emballerede varer på markedet. Maskiner må vel være løsningen? Lad os se på, hvilke erfaringer, andre har gjort sig.

Mand eller maskine til løst lastede containere?

Med den høje anvendelse af manuel arbejdskraft har logistikken ved lastning og losning af containere været et attraktivt emne inden for forskning i anvendelse robotter, fordi det blev betragtet som et område med stort potentiale for automatisering. Resultaterne har dog ikke indfriet forventningerne.

Containere losses stort set manuelt, da de næsten altid pakkes kaotisk. For at udnytte den tilgængelige plads bedst muligt, lastes containere ofte løst (gulvlæsses) med individuelle kasser i stedet for paller, hvilket komplicerer processen med at få lasten ud på distributionscentret. Det transporterede gods er meget forskelligartet, og der er strenge tidskrav, der skal overholdes. Et robotsystem, der egner sig til losning af alle former for containere skal derfor være meget sofistikeret.

På trods af det store antal mekaniske losningssystemer til containere og lastbiler, er det endnu ikke lykkedes nogen at udbrede anvendelsen af dem.

De mange forskellige måder at pakke på kombineret med korte ekspeditionstider er en udfordring for fuldautomatiske systemer. Især i komplekse scenarier fører dette til nedetid for systemet og dyr manuel indgriben.

En tom forsendelsescontainer set indefra
En tom forsendelsescontainer set indefra.

Er robotter fremtiden for containerlosning?

I 2011 lancerede EU “RobLog” (Robotic Logistics), som er et forskningsprojekt, der har til formål at udvikle et autonomt system til losning af containere. Målet var at nå op på et helt nyt automatiseringsniveau i denne del af logistikkæden. Fire år og ca. syv millioner euro senere konkluderede projektlederne, at fleksibiliteten ved ethvert mekanisk losningssystem har en øvre grænse. Selv når et system er designet til at håndtere en bred vifte af pakker, der er stablet på forskellige måder, kan en pakke af uforudsigelige årsager vise sig at være umulig at gribe fat i for en maskine – f.eks. hvis pakken blev deformeret under transporten. Det betyder, at selv når høje niveauer af fleksibilitet er indbygget i teknologien – hvilket naturligvis koster en hel del – og dette kombineres med fuld standardisering af en containers indhold, så vil der ikke være nogen garanti for, at det autonome losningssystem kommer til at fungere problemfrit.

Forskerne konkluderede, at mennesket ikke kan erstattes i losningsprocessen. I stedet, skrev de, er der brug for “en hurtig og smart maskine, der betjenes af et menneske: “Derfor anses nøglen til at opnå succes med anvendelse af robotter i logistiske processer at være at designe billigere, enklere og mindre fleksible autonome systemer, der betjenes af mennesker.”

Parametre for en effektiv løsning til løst lastede containere

Dette er dårlige nyheder for de rumænske skovhuggere – maskiner har trods alt en plads i losningsprocessen. Og det er godt nyt for driftsledere, der har måttet forlade sig på manuelt arbejde for at få tømt deres containere.

”Det er svært at finde folk, der vil udføre dette job. Hvem har lyst til at stå flere timer om dagen i en lille stålkasse, der kan være som en ovn om sommeren og en fryser om vinteren?” siger Anders Pettersson, leder af R&D hos TAWI i Sverige.

”En af vores større kunder opdagede, at så snart en medarbejder fandt ud af, at der var planer om losning af containere dagen efter, så sygemeldte vedkommende sig. At udføre tungt, manuelt arbejde som dette er ikke attraktivt for en moderne, uddannet arbejdsstyrke, og der følger desuden en række sundheds- og sikkerhedsmæssige risici med.”

Losning af løst lastede containere er derfor et godt eksempel på en industriel proces, hvor semi-autonome systemer – hvor mennesker betjener avancerede maskiner – er den rigtige måde at udføre komplekse opgaver på. Der er brug for interaktion mellem menneske og maskine. Maskiner har potentialet til at transformere losningsprocessen, siger Anders, så længe interaktionen mellem menneske og maskine er designet til at tage højde for centrale effektivitetsudfordringer, herunder:

  • Antal porte i lageret
  • Hyppigheden af leveringer
  • Størrelsen på papkasser/pakker
  • Manuel håndtering en eller to gange
  • Hvor tæt de skal pakkes
  • Fleksibilitet – den hellige gral

Ved at se nærmere på disse udfordringer én efter én, kan vi begynde at identificere parametrene for en effektiv løsning:

Antal porte i lageret

Ni ud af 10 virksomheder, der bruger en maskine til at losse containere, har en teleskoptransportør. Dette er ikke et nyt produkt. Det har eksisteret i omegnen af 30 år. Teleskoptransportører har sjældent løftehjælpemidler, de kan ikke håndtere store produkter som havemøbler, og selve maskinens størrelse betyder, at der ikke er plads til en gaffeltruck i nærheden af lagerporten. Men de er også ufleksible på en anden vigtig måde, da de består af en massiv struktur, der er fastgjort til selve porten. 3PL-virksomheder har typisk snesevis af porte i deres lagre, og det indebærer en betydelig investering at mekanisere dem alle. Ideelt set skal en maskine kunne bevæge sig fra port til port for at opfylde de skiftende behov.

Distributionslager med flere porte og mange forskellige kasser
Et distributionslager med flere porte og mange forskelligartede pakker.

Hyppigheden af leveringer

Leveringer er ofte uregelmæssige. Hvis du for eksempel handler med Amazon, starter deres højsæson med Black Friday i november, hvorefter de tre- eller firdobler deres forretning i højsæsonen. “På et nyligt kundebesøg hos en 3PL i det sydlige Sverige fandt jeg ud af, at virksomheden kun havde 4 containere i denne uge og forventede 87 den næste,” siger Anders Pettersson. “Det eneste konstante ved mængden af arbejde er, at det varierer hele tiden.” Fra et facilitets- og personalemæssigt synspunkt understreger dette behovet for fleksibilitet. Med teleskoptransportører, der står fast i de individuelle porte i lageret, betyder det også, at maskineriet risikerer at stå stille i lange perioder.

Størrelsen på papkasser/pakker

I e-handel er det almindeligt at skifte hurtigt mellem forskellige varesortimenter. Virksomheder, der rider på e-handelsbølgen, kan opleve, at de det ene øjeblik beskæftiger sig med legetøj og det næste med ski, kanoer eller endda billiardborde i enorme mængder, der strømmer ind i de samme lagre for at blive håndteret af det samme udstyr. Løst lastede containere fyldes normalt med de store ting i bunden og de mindre øverst – lagermedarbejdere klatrer over kasserne og bruger dem som trapper. Med små kasser er det næsten altid hurtigere at losse manuelt, men så kommer man til bundlagene med de tunge ting, og her kan selv de rumænske skovhuggere have brug for noget mekanisk hjælp.

Manuel håndtering en eller to gange

I de fleste tilfælde skal du have kasserne over på en palle og ind på lageret. Så er spørgsmålet, om du skal have fat i kasserne én gang – dvs. direkte fra containeren til pallen – eller to gange – med et ekstra sorteringstrin. Hvis du har en container med store genstande såsom møbler, vil du sandsynligvis gerne palletere godset direkte i containeren, så gaffeltrucken kan tage dem. Mindre kasser kræver normalt ekstra arbejde, fordi de skal sorteres for at blive placeret på de rigtige paller. Hvis du har mange forskellige størrelser kasser, har du en masse sorteringsarbejde for at undgå en blanding af produkter på samme palle.

Hvor tæt skal de pakkes?

Løst lastede containere kommer hovedsageligt fra Asien. De er fyldt helt op til loftet for at udnytte pladsen mest muligt. Disse containere er ikke læsset med kunden i tankerne, så at losse dem kan være som at spille Tetris. Nogle gange er de pakket så tæt, at det kræver enorme kræfter at trække en papkasse ud fra dens plads, eller selve emballagen kan blive ødelagt under transporten. Pladsen inde i containeren er trang. Når du flytter en kasse, kan andre vælte ned over dig.

Fleksibilitet – den hellige gral

“I dette miljø ved man aldrig, hvad man finder, når man åbner dørene til containerne,” siger Anders. “Hvis du har de samme kasser læsset i de samme mønstre i hver container, er automatiseringen af aflæsningsprocessen langt mere ligetil. Men sådan er det sjældent. E-handel bevæger sig hurtigt, og der er mange forskellige scenarier i forhold til de udfordringer, virksomheder står over for.” Dette gør fleksibilitet til det vigtigste krav til ethvert effektivt losningssystem, hvor afkastet af din investering helst skal udmønte sig i højere produktivitet.

Hen imod en effektiv kombination af menneske og maskine til løst lastede containere

På nuværende tidspunkt findes der ikke noget system på markedet, der er egnet til at losse hele spektret af heterogene pakker, som er skitseret ovenfor. For driftsledere, der søger en hurtigere ekspedition af containerlast, betyder behovet for effektivitet og et hurtigt, klart afkast af deres investering normalt, at manuelt arbejde er standardløsningen. Når alt kommer til alt, hvorfor investere i dyr automatisering, hvis et menneske kan gøre et bedre stykke arbejde?

TAWI er en førende global leverandør af smarte løfteløsninger med base i Sverige. Vores teleskopmonterede læsser, der er udstyret med en vakuumløftearm, findes på mange arbejdspladser, hvor sundhed og sikkerhed er i fokus. Her er det blevet en go to-løsning til losning af containere.

Som en konsekvens af omfattende forskning i kundernes behov arbejder TAWI på en ny generation af mekaniske hjælpemidler for at løse de komplekse problemer, der er identificeret ovenfor. Den nye teknologi lover betydelige effektivitetsgevinster og et hurtigt afkast af investeringen. I stedet for at erstatte arbejderne søger den at give dem mulighed for at tackle alle de udfordringerne med løst lastede containere på en sikker, intuitiv og meget fleksibel måde.

Ønsker du at få del i TAWI’s ekspertindsigt om løfteudfordringer inden for logistik området, så kontakt os allerede i dag..

relateret indhold

Kvinna lyfter avlångt paket med hjälp av

Med TAWI vakuumløftere kan du skabe en fleksibel arbejdsstyrke på lageret

Lagerfaciliteter og distributionscentre står over for store udfordringer med mangel på arbejdskraft og høj personaleudskiftning. Det giver problemer med overarbejde og bemandingen. En fleksibel arbejdsstyrke, som støttes af vakuumløftteknologi, kan være afgørende for at løse disse udfordringer. Indførelse af en fleksibel arbejdsstyrke kan øge den samlede produktivitet og effektivisere arbejdet på lageret.

Læs mere

Logistic warehouse order picking

Vigtige KPI’er som anvendes til måling af lagereffektivitet

Du har sikkert adgang til et væld af forskellige data om jeres lagerfaciliteter. Forøget effektivitet sker ofte via en mere optimal udnyttelse af lagerfaciliteten . Et første skridt er at identificere hvilke målbare faktorer som kan være medårsag til en virksomheds performance. (KPI’er). Det er her du kan få mere indsigt i hvordan du bør handle i forehold til logistikprocesserne.

Læs mere

Har du brug for mere info? Kontakt os her

Kontakt os når som helst. Vi er klar til at hjælpe dig.
Har du brug for svar med det samme, så ring til os på tlf. 86172266

i

Angiv hvad du vil løfte med mål og vægt, arbejdsområde og løftehøjde for at få så præcis et tilbud som muligt.

Are you unsure?
Call us at 86 17 22 66 for advice

Kontakt os nu

Go to the top